Danmarksgade 59, 9900 Frederikshavn  +45 - 98439350

Jolly Butchers svenske ejer: Danmark vinder 2-0

I aften venter Portugal, som det danske landshold i den seneste tid har haft et godt tag i. Således er det blevet til tre sejre i de seneste fire opgør mod Cristiano Ronaldo og co. Danmark sørgede selv for direkte kvalifikation til dette EM, netop på bekostning af Portugal, der blev sendt ud i play-off kampe, inden de sikrede sig billet til det forjættede land.

Blandt alle os, der ser frem til opgøret, som er næste skridt under EM, er Mimmo Wiestål Fischetti. Han er indehaver af den irske pub, Jolly Butcher sammen med Stefan Jacobsson, i midten af gågaden i Frederikshavn.

– Vi viser kampen, hvor vi sørger for den helt store stemning. En kamp, som Danmark selvfølgelig vinder 2-0. Det er jeg helt sikker på, og der bliver totalt fest ovenpå ligesom i lørdags mod Holland. Der var der fuld gang i den, fortæller Mimmo på sit “svenska”.

– Stena Line har booket bord og skal spise her. De har også tyske gæster med, som efter Danmarks kamp skal sidde og se Tysklands kamp kvart i ni. Så der bliver gang i den hele aftenen. Det bliver en hyggelig aften med bold på skærmen med surround lyd og alt muligt, forklarer barejeren og fortæller, at der er en hel del barstole klar og ellers er der god ståplads på gulvet.

Get the full story >>

Categories: EM 2012, In the news, Sport

About jolly

The Jolly Butcher since 1997. Thanks for stopping by the site and we hope to see you at Jollys - Kind regards, The Jolly butcher and staff.

Be social will yah!